CLUB HELL, The Rock 13/11-09

Fredag aften var det blevet tid til en genforening jeg havde set frem til længe. Danske Club Hell der ikke har spillet sammen i næsten 3 år, skulle varme op for bl.a. Starrats på The Rock i København.

 

Der var rimelig mange mennesker da Club Hell gik på scenen lidt over 22. Deres energi var ikke til at tage fejl af, men det kan også blive for meget. Og det gjorde det desværre hurtigt, da forsangeren mellem hvert nummer, skulle råbe til publikum hvilke svin de var. Tror vist han havde fået lidt for meget alkohol indenbords og publikum skulle vist være glade for at Club Hell var første band på scenen, for ellers er det ikke sikkert forsangeren havde holdt sig oprejst.

 

Club Hell består af Dennis Develin på bas, Josua Madsen på trommer, Jonas Roxx på guitar samt Steff Gunn på vokal. De spillede stort set hele deres debut album og man kunne ikke høre på selve bandet at der var gået 3 år. Der var stort set ingen musikalske fejl og der var masser af fed energi på scenen. Basisten Develin skulle da også lige ud på en udflugt blandt publikum imens han spillede og sådan tiltag er altid poplulære. Guitaristen Jonas Roxx imponerede mig endnu en gang med hans solide guitarspil. Kan ikke lade være med at tænke at hans talent fortjener noget bedre. Eneste minus ved koncerten var dog at forsangeren til tider glemte at synge (måske fordi han lige skulle fortælle os hvilke svin vi var).

 

Så alt i alt en lidt blandet oplevelse. Fedt at se Club Hell igen og man må håbe at forsangeren tager sig lidt sammen næste gang der er Club Hell live......

Sleazemetal.dk. 2100 Copenhagen. Denmark. info@sleazemetal.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net